Forretningsbetingelser

Disse betingelser anvendes i alle henseender mellem Siite ApS (CVR-nr.: 42990752) (herefter benævnt “Virksomheden”) og enhver juridisk eller fysisk person, der indgår aftale med Virksomheden (“Kunden”). Disse forretningsbetingelser har således forrang for kundens eventuelle forretningsbetingelser.

1. AFTALENS INDGÅELSE OG FORRANG

1.1. Der kan mellem Virksomheden og Kunden indgås aftale ved både skriftlig og mundtlig accept. Der kan alene ske fravigelse af nærværende forretningsbetingelser ved parternes udtrykkelige og skriftlige accept.

1.2. Har parterne forud haft en mundtlig eller skriftlig dialog om opgaven, og fremsender Virksomheden på den baggrund en ordrebekræftelse, skal Kunden gøre skriftlig indsigelse mod ordrebekræftelsens indhold inden 5 hverdage fra afsendelsen. Gør Kunden ikke indsigelse inden fristen, anses ordrebekræftelsen for accepteret og udgør dokumentation for det aftalte.

1.3. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem nærværende betingelser og Aftalen, har Aftalen forrang.

2. VIRKSOMHEDENS YDELSE

2.1. Hjemmeside Virksomheden tilbyder at udarbejde og levere hjemmeside i det system, den platform eller det program, som Virksomheden efter eget skøn vurderer mest hensigtsmæssigt til den konkrete opgave. Dette indebærer opsætning og tilretning af den valgte løsning, herunder skabeloner og moduler, således at kunden modtager en hjemmeside klar til brug. Hjemmesiden opsættes med udgangspunkt i en standardløsning eller skabelon, hvilket indebærer, at funktionalitet og udseende begrænses hertil. Såfremt kunden ønsker udvidet funktionalitet, avancerede moduler, integrationer, kodning, tilpasninger ud over standardopsætningen, skal dette ske på baggrund af særskilt aftale.

Virksomheden kan bistå kunden med vejledning vedrørende det visuelle og grafiske udtryk på hjemmesiden, og designet vil ske efter nærmere aftale mellem Virksomheden og kunden.

2.2. Webshops Virksomheden tilbyder at udarbejde og levere webshopløsninger baseret på WordPress CMS med WooCommerce eller via Shopify. Dette indebærer opsætning og tilretning af temaer, plugins og standardfunktionalitet, således at Kunden modtager en webshop klar til brug, herunder opsætning af produkter, kategorier og basale handelsfunktioner.

Webshoppen opsættes med udgangspunkt i et standardtema, hvilket indebærer, at funktionalitet og udseende begrænses hertil. Såfremt Kunden ønsker udvidet funktionalitet, avancerede moduler, integrationer, specialudvikling eller øvrige tilpasninger ud over standardopsætningen, skal dette ske på baggrund af særskilt aftale.

Virksomheden kan bistå Kunden med vejledning vedrørende det visuelle og grafiske udtryk, og designet fastlægges efter nærmere aftale mellem parterne.

Opsætning af tredjeparts betalingsmoduler (payment gateways), fragtintegrationer, lager- og ordrestyringssystemer samt øvrige integrationer sker efter særskilt aftale. Aftaler med tredjepartsudbydere indgås direkte mellem Kunden og den pågældende udbyder, og Virksomheden påtager sig intet ansvar for sådanne tredjepartsydelser, herunder driftsforstyrrelser, gebyrer eller ændringer i vilkår. Kunden er alene ansvarlig for indholdet på webshoppen, herunder produktbeskrivelser, priser, lagerstatus, leveringsbetingelser, returpolitik, handelsbetingelser, fortrydelsesret samt overholdelse af gældende lovgivning, herunder e-handelsloven, forbrugeraftaleloven, markedsføringsloven, prismærkningsloven og databeskyttelsesforordningen (GDPR). Virksomheden påtager sig intet ansvar for Kundens overholdelse af lovkrav over for forbrugere eller myndigheder.

Virksomheden kan efter særskilt aftale bistå med opsætning af cookie- og samtykkeløsninger samt cookie- og privatlivspolitik, men Kunden bærer det fulde juridiske ansvar for indholdet og for, at løsningen lever op til gældende ret.

2.3. Marketing og annoncering Virksomheden kan yde bistand inden for markedsføring, herunder SEO, Google-annoncering, META-annoncering og tilsvarende opgaver inden for Virksomhedens kompetenceområder. Disse ydelser udføres efter særskilt aftale mellem parterne og kan bestilles uafhængigt af øvrige ydelser.

Gennemførelse af marketingydelser forudsætter kundens rettidige medvirken, herunder levering af relevant materiale, budgetgodkendelser, adgang til konti og platforme samt godkendelse af kampagner.

Omkostninger til tredjepartsplatforme, herunder annoncebudgetter, licenser og værktøjer, er ikke inkluderet i Virksomhedens honorar og faktureres særskilt eller direkte fra tredjeparten.

2.4. Øvrige tilknyttede ydelser Virksomheden kan levere øvrige tilknyttede ydelser relateret til web og markedsføring, herunder, men ikke begrænset til, opsætning og konfiguration af e-mail-løsninger, udarbejdelse af content samt foto- og videoproduktion.

Ydelserne leveres efter særskilt aftale og kan bestilles uafhængigt af øvrige leverancer.

3. KUNDENS FORPLIGTELSER

3.1. Kunden indestår for, at alle afgivne oplysninger og informationer er korrekte. Virksomheden er berettiget til at basere sin levering på det af kunden leverede uden yderligere kontrol.

3.2. Kunden skal på Virksomhedens opfordring snarest muligt efter aftaleindgåelsen fremsende relevant materiale til brug for design, udvikling og opsætning af hjemmesiden, herunder eksempelvis billeder og tekst og lignende materiale og informationer. Materialet skal leveres elektronisk, medmindre andet aftales.

3.3. Kunden indestår for, at denne har alle nødvendige rettigheder, herunder særligt immaterielle rettigheder, til materialet. Eventuelle krænkelser af tredjemandsrettigheder er Virksomheden uvedkommende, og kunden indestår i et fuldt omfang for dette.

Virksomheden forbeholder sig retten til at udskyde leveringstidspunktet, såfremt relevant materiale ikke er fremkommet inden for rimelig tid.

3.4. Kunden er fuldt ud indforstået med, at kvaliteten af Virksomhedens ydelser er direkte afhængig af det materiale, som kunden fremsender. Hvis materialet er af utilstrækkelig kvalitet, kan dette påvirke resultatet, uden at kunden kan gøre mangler eller fejl gældende over for Virksomheden. Dette gælder særligt for hjemmesider, markedsføring og grafisk materiale, hvor kvaliteten af det leverede input har afgørende betydning for den endelige ydelse.

3.5. Kunden er indforstået med, at Virksomheden er berettiget til at videregive nødvendige oplysninger om kunden til officielle myndigheder, herunder punktum dk A/S.

3.6. Siite vil i visse tilfælde behandle personoplysninger om tredjemand på vegne af Kunden i forbindelse med leveringen af Virksomhedens ydelser, herunder eksempelvis udvikling og drift af hjemmesider, markedsføringsydelser og lignende. Ved Kundens accept af levering af sådanne ydelser, der indebærer Siites behandling af personoplysninger om tredjemand, anses Kunden samtidig for at have accepteret Siites databehandleraftale. Den til enhver tid gældende databehandleraftale er tilgængelig på Siites hjemmeside.

3.7. Det er kundens eget ansvar at opsige eventuelle nødvendige aftaler med tredjemand, herunder hostingudbydere, licensleverandører og tidligere samarbejdspartnere.

3.8. Virksomheden forbeholder sig retten til at anvende den af Virksomheden udviklede hjemmeside som reference- og showcase-materiale. Dette indebærer, at Virksomheden kan præsentere hjemmesiden, herunder skærmbilleder, links og beskrivelser af projektet, på Virksomhedens egen hjemmeside, i præsentationsmateriale, på sociale medier samt i anden markedsføring og salgsfremmende sammenhæng.

Brugen sker alene med det formål at dokumentere og fremvise Virksomhedens kompetencer. Virksomheden vil ikke offentliggøre fortroligt materiale, personoplysninger eller interne oplysninger, som ikke allerede fremgår af hjemmesiden i dens offentlige form.

3.9. Kunden er ansvarlig for, at den leverede ydelse og det indhold, Kunden publicerer eller lader publicere via ydelsen, til enhver tid anvendes i overensstemmelse med gældende dansk og EU-retlig lovgivning, herunder markedsføringsloven, persondatalovgivningen, e-handelsloven, ophavsretsloven og forbrugerbeskyttende regler. Kunden er endvidere ansvarlig for indhentning og overholdelse af eventuelle nødvendige tilladelser, licenser og samtykker. Kunden skal holde Virksomheden skadesløs for ethvert krav, bøde, sagsomkostning eller tab, som rejses mod Virksomheden af tredjemand eller myndighed som følge af Kundens anvendelse af ydelsen eller indhold leveret af Kunden.

4. BETALING OG PRISER

4.1. Alle oplyste priser er angivet i danske kroner og eksklusiv moms.

4.2. Faktura vil blive faktureret med betalingsfrist på 8 dage, medmindre andet er aftalt eller anden forfaldsdato fremgår af den fremsendte faktura. Alle fakturaer udstedes med administrationsgebyr på 99,00 DKK (ekskl. moms).

4.3. Hosting betales forud i henhold til den aftalte periode, medmindre andet er aftalt mellem parterne. Kunden er indforstået med, at det er kundens egen forpligtelse at sørge for rettidig betaling til Hosting. Såfremt Kunden ikke betaler rettidigt, kan Virksomheden lukke hjemmesiden ned.

4.4. Virksomheden er berettiget til at regulere priser, såfremt tredjepartsleverandører ændrer priser, vilkår eller omkostningsstruktur, herunder – men ikke begrænset til – licenser, hosting, software, e-mailtjenester og øvrige eksterne ydelser. Sådanne reguleringer videreføres direkte til kunden og fremgår af førstkommende faktura.

Såfremt kunden ikke ønsker at acceptere en prisregulering, er kunden berettiget til at opsige den del af aftalen, som påvirkes af reguleringen. Opsigelse kan tidligst få virkning ved udløbet af den bindingsperiode eller det varsel, som Virksomheden selv er bundet af over for den pågældende tredjepartsleverandør, og kan ikke ske med kortere varsel end dette.

Den øvrige del af aftalen mellem parterne fortsætter uændret og upåvirket af opsigelsen.

4.5. Ved Kundens manglende rettidige betaling påløber morarente i overensstemmelse med rentelovens § 3, fra forfaldsdagen og indtil betaling sker. Virksomheden er endvidere berettiget til at opkræve rykkergebyrer og kompensationsbeløb i overensstemmelse med rentelovens regler.

4.6. Kunden er ikke berettiget til at modregne egne krav i Virksomhedens fakturaer eller til at tilbageholde betaling helt eller delvist som følge af reklamation, indsigelser eller påbegåede tvister. Kunden er forpligtet til at betale samtlige fakturaer rettidigt, også hvor der pågår drøftelse om kvalitet, mangler eller andre forhold ved ydelsen.

4.7. Efter leveringen af det første designudkast til hjemmeside eller webshop, vil kunden modtage faktura, jf. den indgåede aftale, senest 10 kalenderdage fra datoen for levering af designudkastet.

4.8. For så vidt angår øvrige ydelser, der ikke vedrører levering af hjemmeside eller webshop, herunder markedsføring, marketing og øvrige tilknyttede ydelser, vil kunden modtage faktura, jf. den indgåede aftale, senest 10 kalenderdage efter aftaleindgåelsen.

4.9. Engangsydelser, herunder opsætning, konfiguration, foto- og videoproduktion samt udarbejdelse af content, faktureres altid på første faktura uanset leveringstidspunkt.

5. SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

5.1. Medmindre parterne har aftalt anden leveringsdato, skal der ske levering af hjemmesidens første designudkast senest 30 arbejdsdage efter aftaleindgåelsen. Virksomheden har leveret sin ydelse i henhold til aftalen på det tidspunkt, hvor kunden har modtaget første designudkast til hjemmesiden.

NB: Levering af nye hjemmesideprodukter samt vedligeholdelse af eksisterende hjemmesider må forventes at tage længere tid under ferieperioder og højtider (som ligger fast i ugerne 29, 30 og 31, mellem jul og nytår og almindelige helligdage og højtider). Eksempelvis hvis leveringsdatoen falder under ferieperiode eller højtid, forbeholder Virksomheden sig retten til at fraregne dage under ferieperioder og højtider.

5.2. Kunden kan ikke påberåbe sig forsinkelse eller mangelsbeføjelser, såfremt kunden har rettelser, tilføjelser eller lignende til hjemmesiden ved levering af designudkast. Kunden kan endvidere ikke påberåbe sig forsinkelse eller mangelsbeføjelser, såfremt sådanne påberåbelser skyldes manglende kvalitet af Kundens fremsendte materiale og grafisk indhold.

5.3. Hjemmesiden og dens indhold overleveres ikke til kunden, medmindre andet skriftligt er aftalt. Hvis en sådan aftale foreligger, sker den endelige overdragelse, herunder administrator-login, først ved fuld og afsluttet afregning af samtlige aftalte beløb mellem parterne.

5.4. Overleveringen af hjemmesiden og dens indhold sker med forbehold for eventuelle licenser, abonnementer eller aftaler med tredjepartsudbydere, som kan være nødvendige for hjemmesidens funktionalitet. Sådanne licenser og abonnementer er ikke inkluderet i overleveringen, medmindre andet skriftligt er aftalt. Virksomheden er dog behjælpelig med vejledning herom, men påtager sig intet ansvar for tredjepartsforhold.

5.5. Virksomheden er ikke ansvarlige for at opsige kundens eventuelle aftale(r) med anden udbyder.

5.6. Kunden er forpligtet til straks efter levering at foretage en grundig og aktiv gennemgang af den leverede ydelse, herunder funktionstest af samtlige væsentlige funktioner, kontrol af indhold, design, integrationer og kompatibilitet på relevante enheder og browsere. Eventuelle mangler, fejl eller afvigelser skal påberåbes skriftligt over for Virksomheden senest 10 kalenderdage fra leveringsdatoen. Undlader kunden at reklamere inden for denne frist, anses ydelsen for accepteret uden forbehold, og kunden fortaber dermed retten til at gøre mangler gældende. For mangler, som ikke kunne konstateres ved sædvanlig undersøgelse på leveringstidspunktet (skjulte mangler), skal reklamation ske skriftligt straks efter, at manglen er eller burde være konstateret, dog senest 12 måneder fra leveringsdatoen. Efter udløbet af denne absolutte frist på 12 måneder kan Kunden ikke gøre mangler gældende, uanset reklamationens karakter.

6. AFTALENS VARIGHED OG OPSIGELSE

6.1. Samarbejdsaftalen er tidsubegrænset og løber i den kontraktperiode som parterne har aftalt i aftaledokumentet. Ved udløbet af kontraktperioden forlænges aftalen automatisk med en ny tilsvarende periode af samme længde som den oprindeligt aftalte, dog maksimalt 24 måneder ad gangen, medmindre aftalen er opsagt i overensstemmelse med pkt. 6.2.

6.2. Aftalen kan af Kunden opsiges skriftligt med 1 måneds varsel til udløbet af den igangværende kontraktperiode. Opsigelsen kan alene få virkning fra udløbet af perioden og kan ikke ske i løbet af en kontraktperiode, herunder en automatisk forlængelsesperiode efter pkt. 6.1.

6.3. Opsigelse skal af kunden ske skriftligt til .

6.4. Uanset bestemmelserne i pkt. 6.1 og 6.2 kan Virksomheden til enhver tid opsige aftalen skriftligt med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.

6.5. Hver part kan ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis den anden part tages under rekonstruktions- eller konkursbehandling, i det omfang dette er foreneligt med konkurslovens regler, eller hvis den anden part væsentligt misligholder aftalen og ikke har afhjulpet misligholdelsen inden 10 dage efter skriftligt påkrav. For Kundens misligholdelse gælder tillige pkt. 9.

7. IMMATERIELLE RETTIGHEDER

7.1. Efter levering af hjemmesiden får kunden brugsret til hjemmesiden, medmindre andet er aftalt mellem parterne. Brugsretten indebærer, at kunden kan anvende hjemmesiden i overensstemmelse med formålet, men ejendomsretten og de immaterielle rettigheder tilfalder fortsat Virksomheden.

7.2. Virksomheden ejer samtlige immaterielle rettigheder til det udviklede materiale, herunder ophavsretten til det grafiske layout af hjemmesiden dog med undtagelse af det materiale, som kunden har leveret til brug for opsætningen og udviklingen af hjemmesiden. Kunden er således indforstået med, at Virksomheden til enhver tid må benytte eget udviklet materiale i andre sammenhænge.

7.3. Ved køb af hjemmesiden overdrages brugsretten til hjemmesiden til kunden i overensstemmelse med aftalen. Ved leasing af hjemmesiden ophører kundens brugsret ved aftalens ophør, og Virksomheden er berettiget til at lukke hjemmesiden.

Ved ophør af samarbejdet bevarer kunden alene brugsretten til hjemmesiden i det omfang, der er tale om køb, og forudsat at kunden har opfyldt sine betalingsforpligtelser. Brugsretten omfatter ikke licenser, abonnementer eller tilsvarende ydelser betalt af Virksomheden. Kunden har ikke krav på oplysning om, hvilke licenser eller ydelser der ophører, idet sådanne oplysninger er omfattet af fortrolighed og forretningshemmeligheder. Ved misligholdelse – herunder men ikke begrænset til manglende betaling – er Virksomheden berettiget til uden varsel at lukke hjemmesiden og tilbagekalde kundens brugsret.

7.4. Efter ophør af samarbejde er kunden ansvarlig for at betale eventuelle licenser, ophavsrettigheder, brugsrettigheder eller anden form for brug af materiale, der måtte kræve sådanne betalinger, til eventuelle ophavsrettighedshavere.

7.5. Såfremt parterne udtrykkeligt aftaler, at kunden skal have ejendomsretten til hjemmesiden eller dele heraf, overdrages de immaterielle rettigheder i det omfang, aftalen fastlægger. Overdragelse kræver særskilt og udtrykkelig aftale og kan være betinget af betaling. For elementer, hvortil Virksomheden alene har licensrettigheder, gives kunden alene brugsret i det omfang tredjepartslicenser tillader det. Materiale leveret af kunden forbliver kundens ejendom.

8. ANSVARSFRASKRIVELSE

8.1. Virksomheden kan ikke pålægges ansvar for det af kunden tilsendte materiale. Det er således kundens ansvar, at materialet overholder tredjemands immaterielle rettigheder.

8.2. Virksomheden kan ikke drages til ansvar for tab, herunder datatab eller indirekte tab, herunder – men ikke begrænset til – driftstab, følgeskader og/eller avancetab kunden måtte lide, ligesom kunden ikke kan gøre krav på, at virksomheden skal udbedre eller rette eventuelle fejl, som måtte opstå i denne forbindelse.

8.3. Virksomheden kan ikke drages til ansvar, såfremt kundens hjemmeside har nedetid som følge af hosting eller fejl og problemer med WordPress, temaet eller de der tilhørende plugins.

8.4. Virksomheden kan ikke drages til ansvar for deklarationer, politikker eller lignende sider på hjemmesiden, og kunden bærer det fulde juridiske ansvar for hjemmesiden. Vi anbefaler altid at søge juridisk vejledning for juridiske deklarationer og politikker, herunder for cookie- og datapolitik, samt forretningsbetingelser.

8.5. Virksomheden kan ikke drages til ansvar, såfremt hjemmesiden hackes eller der på anden måde kommer uvedkommende og uautoriserede ind på hjemmesiden. Dette gælder også angreb eller fejl, der opstår som følge af tredjeparts plugins, temaer, opdateringer eller CMS-systemer, herunder WordPress og WooCommerce.

8.6. Virksomhedens samlede ansvar over for Kunden – uanset ansvarsgrundlag – er i alle tilfælde begrænset til et beløb svarende til det honorar, Kunden har betalt til Virksomheden for den konkrete ydelse, som ansvaret vedrører, i de seneste 12 måneder forud for det ansvarsprøvede forhold. Ansvarsbegrænsningen omfatter ikke forhold, der efter ufravigelig lovgivning ikke kan begrænses.

8.7. Ved konstatering af mangler er Virksomheden berettiget – og forpligtet – til inden for rimelig tid at foretage afhjælpning eller omlevering efter eget valg. Kunden kan ikke gøre andre mangelsbeføjelser gældende, herunder forholdsmæssigt afslag, ophævelse eller erstatning, før Virksomheden har haft mulighed for at afhjælpe inden for en rimelig frist på minimum 30 kalenderdage fra Kundens skriftlige reklamation. Lykkes afhjælpning ikke inden for to forsøg, kan Kunden gøre øvrige mangelsbeføjelser gældende inden for rammerne af pkt. 8.6.

9. MISLIGHOLDELSE

9.1. Såfremt kunden misligholder sine forpligtelser ved ikke at fremsende brugbart materiale til Virksomhedens levering af ydelser – eksempelvis ved manglende fremsendelse, fremsendelse af materiale af utilstrækkelig kvalitet (såsom HEIC-filer, vertikale billeder eller andet grafisk indhold af lav kvalitet) – eller på anden vis misligholder aftalen, indtræder fordringshavermora. Kunden kan således ikke gøre forsinkelser eller mangler gældende som følge af egen misligholdelse.

Endvidere anerkender kunden, at eventuel misligholdelse af denne forpligtelse ikke berettiger kunden til at fremsætte faktuelt ukorrekte eller vildledende udtalelser om Virksomheden, herunder på sociale medier, i anmeldelser eller i anden offentlig sammenhæng. Enhver overtrædelse heraf kan medføre retslige konsekvenser (injurier), da eventuelle ukorrekte negative eller tilsværtende udtalelser således må betragtes som vildledende og injurierende, og kan påføre Virksomheden betydelig uretmæssig skade på dens omdømme og renomme.

9.2. Såfremt kunden væsentlig misligholder den indgået aftale, og misligholdelsen ikke er udbedret inden 10 dage efter Virksomhedens påkrav herom, er Virksomheden berettiget til at hæve aftalen uden ugrundet ophold. Ligesom Virksomheden er berettiget til at fakturere i overensstemmelse med, at aftalen var opfyldt og for den fulde kontraksværdi med straks betaling på én gang.

9.3. Som væsentlig misligholdelse anses – men ikke udtømmende liste:

(i) Kundens manglende betaling (ii) Kunden undlader at være tilgængelig eller besvare henvendelser i et omfang, som hindrer fremdrift i udviklings- eller leveringsprocessen. (iii) Kundens manglende eller utilstrækkelige medvirken, herunder manglende levering af materiale, oplysninger eller godkendelser, som er nødvendige for Virksomhedens udførelse af ydelserne (fordringshavermora). (iv) Enhver anden hindring, der skyldes Kunden, og som medfører, at Virksomheden ikke kan opfylde aftalen som forudsat. (v) Kundens flytning af hjemmeside, webshop eller dele heraf til en anden udbyder, leverandør eller hostingmiljø i aftaleperioden uden Virksomhedens forudgående skriftlige accept. (vi) Kundens flytning af domæne, hvortil der er udført SEO- eller markedsføringsarbejde, til en anden udbyder eller hostingmiljø uden Virksomhedens forudgående skriftlige accept.

9.4. Ved kundens manglende betaling er Virksomheden berettiget til straks at suspendere samtlige ydelser omfattet af aftalen, herunder – men ikke begrænset til – hjemmeside, webshop, hosting, e-mailløsninger samt markedsførings- og annonceringsydelser, og at lukke for Kundens adgang hertil, indtil betaling har fundet sted. Suspension af arbejdet og midlertidig nedlukning af ydelserne udgør ikke en ophævelse af aftalen og begrænser ikke Virksomhedens ret til at ophæve aftalen og gøre misligholdelsesbeføjelser gældende efter pkt. 9.1–9.3.

9.5. Ved betalingsmisligholdelse er Virksomheden berettiget til uden yderligere varsel at overdrage sit tilgodehavende til ekstern inddrivelse hos inkassobureau, advokat eller anden samarbejdspartner. Kunden er bekendt med og accepterer, at en sådan overdragelse vil medføre yderligere sagsomkostninger, gebyrer og renter i overensstemmelse med rentelovens regler, indtil fuld betaling er sket. Kunden hæfter fuldt ud for disse omkostninger, som lægges oven i det oprindelige krav.

9.6. Såfremt Kunden går konkurs eller tages under konkursbehandling, er Virksomheden berettiget til at ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning, og Virksomhedens fulde krav forfalder straks til betaling og kan inddrives i sin helhed, herunder ved anmeldelse i boet og ved ekstern inddrivelse efter pkt. 9.5.

10. FORCE MAJEURE

10.1. Hverken Virksomheden eller kunden skal i henhold til nærværende betingelser anses for ansvarlige over for den anden part, såfremt der indtræder force majeure, herunder eksempelvis krig, krigslignende situationer, strejke, lockout, hackerangreb, servernedbrud, pandemi, terror, brand, naturkatastrofer, leverandørsvigt, strømafbrydelser eller lignende situationer uden for parternes rimelige kontrol.

10.2. Den part, der påberåber sig force majeure, skal uden ugrundet ophold skriftligt orientere den anden part om force majeure-begivenhedens indtræden, forventede varighed og indvirkning på partens ydelser.

10.3. Varer en force majeure-begivenhed i mere end 60 kalenderdage, er hver part berettiget til at ophæve aftalen ved skriftlig meddelelse til den anden part, uden at parterne af den grund kan gøre erstatningskrav gældende mod hinanden.

11. LOVVALG

11.1. Denne aftale reguleres efter dansk ret.

11.2. Uenigheder, der udspringer af kundens køb af tjenesteydelser hos Virksomheden, som ikke kan løses i almindelighed, er underlagt dansk ret og skal indbringes for de almindelige domstole med Aalborg Byret som værneting.

12. KLAGEMULIGHEDER

12.1. Hvis du ønsker at reklamere over mangler ved de af Virksomheden udførte ydelser, kan reklamationen rettes til 

12.2. Hvis du ønsker at klage over en tjenesteydelse, som er købt og dermed udført af Virksomheden, kan en klage indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via 

12.3. Du kan også klage til EU-kommissionens online klageportal. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – . Ved indgivelse af en klage skal klienten angive Virksomhedens e-mailadresse 

13. OVERDRAGELSE OG UNDERLEVERANDØRER

13.1. Virksomheden er berettiget til helt eller delvist at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter aftalen til tredjemand.

13.2. Kunden kan ikke overdrage sine rettigheder eller forpligtelser efter aftalen til tredjemand uden Virksomhedens forudgående skriftlige samtykke.

13.3. Virksomheden er berettiget til at lade hele eller dele af ydelsen udføre af underleverandører. Virksomheden hæfter for underleverandørers arbejde på samme vilkår som for eget arbejde inden for de ansvarsbegrænsninger, der i øvrigt følger af nærværende betingelser.

14. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

14.1. Virksomheden kan ændre forretningsbetingelserne og priserne med 3 måneders skriftligt varsel til Kunden. Meddelelse om ændringer kan ske via e-mail til den af Kunden senest oplyste kontaktadresse eller ved opslag i Virksomhedens kundeportal. Ændringer, der alene er til Kundens fordel, eller som er nødvendige som følge af ændret lovgivning, myndighedspåbud eller væsentlige forhold hos Virksomhedens underleverandører, kan dog træde i kraft uden varsel.

14.2. Hvis Kunden ikke ønsker at acceptere væsentlige ændringer til ugunst for Kunden, er Kunden berettiget til at opsige aftalen med virkning fra ændringernes ikrafttræden ved skriftlig meddelelse til Virksomheden inden ikrafttrædelsen. Fortsat brug af ydelsen efter ikrafttrædelsen anses som accept af de ændrede vilkår.

Kvantitative data

Vi er dit digitale bureau, der kombinerer teknisk nørderi med moderne markedsføring.

Aalborg (Hovedkontor):
Nålemagervej 1, 9000 Aalborg

København:
Strandlodsvej 6A, 1. sal, 2300 København

Support telefon

Mandag til fredag: 08-15

Support mail

Mandag til fredag: 08-16

Siite ApS – CVR: 42990752
© 2026 – Bygget, vedligeholdt og hostet af Siite i Aalborg

  • Forside
  • Ydelser
  • Om os
  • Kontakt
  • EN